Mere end hver fjerde farmakonom udsættes for chikane på arbejdspladsen. Det har medvirket til, at den hårde tone er blevet et arbejdsvilkår, hvor upassende tilråb, skældsord og skældud er blevet en del af hverdagen, fortæller flere farmakonomer.
Suzan Ørsig Hansen blev færdiguddannet farmakonom i 2020. Foto: Camilla Schøler Fast
Af: Camilla Schøler Fast og Lærke Grønne Nordentoft
Farmakonomer på private apoteker oplever tre gange mere chikane fra kunder end den gennemsnitlige lønmodtager i Danmark. Det viser en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
En af de farmakonomer er Suzan Ørsig Hansen. Gennem sine ansættelser på forskellige apoteker oplevede hun gentagne gange, at den hårde tone fra kunderne blev et arbejdsvilkår. Det resulterede i to sygemeldinger, og et farvel til apoteks-verdenen.
”Det er et tiltagende problem. Vi har også set det i andre brancher i sundhedsvæsenet, men også i butikker,” beskriver Ann-Mari Grønbek, som er formand for Farmakonomforeningen.
Hun beskriver, at problemet med chikane fra kunder ikke er en ny tendens for farmakonomer, men at omfanget er overraskende. I sin tid som farmakonom har hun selv oplevet at få kastet en sandwich efter sig, blive skældt voldsomt ud og blive beskyldt for at ville slå folk ihjel. Samtidigt beskriver hun, at chikanen kommer i mange afskygninger.
“Det kan være alle lige fra Fru Hansen, som bliver sur, og derfor ryger der en finke af panden. Men vi oplever også folk, der kaster med ting, filmer, siger rigtig grimme ord, truer med at lægge videoer på Facebook og kunder der fortæller, at de ved, hvor de ansatte bor. Det er situationer, som er rigtig grænseoverskridende, når man er på arbejde,” beskriver Ann-Mari Grønbek.
Det sidste ansigt i sundhedssektoren
“Vi er det sidste ansigt, folk møder i sundhedsvæsenet, og det er os, der tager det største skrald, hvis lægerne ikke lige har fået udskrevet recepten,” fortæller Suzan Hansen.
Suzan mener, at det er en af årsagerne til, at farmakonomerne oplever chikane fra kunderne. Denne opfattelse, kan Ann-Mari Grønbæk godt nikke genkendende til.
“Det kan være vilkår, som apoteket og farmakonomerne ikke kan gøre for, som f.eks. restordre på medicin eller manglende recept. Det kan gøre folk meget desperate, fordi de føler, at det er livsvigtigt,” fortæller Ann-Mari Grønbæk.
Misforståelserne og desperationen fra kunder ender i nogle tilfælde med, at dialogen skifter klang. Det kan have den konsekvens, at farmakonomer ender i en situation, hvor chikane kan opstå.
”De kan være psykisk syge, have en dårlig dag, fået en grim diagnose eller være i en eller anden form for krise, og det skal vi kunne håndtere bag skranken,” fortæller Suzan Hansen.
Samtidigt beskriver hun, at det er vigtigt, at man som farmakonom tager højde for, hvilken situation kunden er i, og prøver at virke forstående og løsningsorienteret.
Indeholder videoklip fra Mediestream.
Kan udfordre arbejdsmiljøet
Ifølge Arbejdstilsynet, kan krænkende handlinger medføre et bredt spektrum af reaktioner, som spænder fra svag uro og ængstelighed til kronisk stress.
Spørger man Louise Dinesen, som er psykolog med speciale i ledelse og psykosocialt arbejdsmiljø, er det noget, der bør tages meget alvorligt, da det kan have negative konsekvenser for arbejdsmiljøet:
“Vi ser en sammenhæng mellem den her form for chikane og øgede konflikter mellem medarbejdere,” fortæller hun.
Derfor understreger hun også vigtigheden af en god ledelse, som danner trygge rammer om arbejdspladsen.
I forbindelse med ændringen i apotekerloven i 2015 kan en apoteker åbne op til otte afdelinger. Dette mener Ann-Mari Grønbæk, har været med til at skabe en forandring i arbejdsmiljøet og skabt en udfordret ledelse.
“Vi er gået fra, at man skulle have alle enheder godkendt, til at man nu må oprette op til otte enheder per apoteker. Det betyder, at mange apoteker er gået fra at have én enhed med nær ledelse, til at man aldrig ser hinanden alle sammen, og nogle steder står farmakonomer helt alene,” beskriver Ann-Mari Grønbæk.
Rapporten fra VIVE viser, at over halvdelen af de adspurgte farmakonomer ikke mener, at deres nærmeste leder er god til at løse konflikter, mens tallet for landsgennemsnittet er under halvdelen.
En flugt fra apoteket
Suzan er ikke den eneste farmakonom, som har valgt at forlade apoteket helt. Gennem de senere par år har der været en flugt fra erhvervet, og det er problematisk, mener hun:
“Jeg elskede at være på apoteket. Jeg synes, at det var det fedeste, og jeg havde mange ambitioner, men jeg har ikke kunnet magte det,” fortæller Suzan Hansen.
Ifølge en artikel fra Danmarks Apotekerforenings fagblad, Farmaci, har halvdelen af de danske apoteker ubesatte farmakonomstillinger. Det skyldes, at det ikke har været muligt at rekruttere ansatte. Derudover beskriver de i en undersøgelse, at hver fjerde farmakonom, som har fratrådt en stilling på et privat apotek det seneste år, har forladt sin stilling til fordel for en ansættelse i regionen. De forgæves rekrutteringer er et problem, mener Ann-Mari Grønbæk:
“Jeg tror, at de har over 100 ubesatte ansættelser, og det gør, at der ikke er mennesker nok i branchen. De mangler folk ligesom alle mulige andre brancher,” siger hun.
Man skal ikke blive syg af sit arbejde
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø påvirker både de ansattes immunforsvar og generelle trivsel, beskriver Louise Dinesen.
“Man må ikke blive syg af at gå på arbejde i Danmark, og man bliver syg af chikane, der ikke er forebygget,” siger hun.
Suzan fortæller, at chikane er blevet et vilkår på arbejdspladsen. Hun understreger dog, at ledelsens håndtering af situationerne har været meget positive, og at der er et støttende miljø blandt kollegerne.
“Der er stigninger i sygemeldinger, men vi kan ikke konkludere, at det er på grund af chikanen, men det kan godt være på grund af arbejdsmiljøet,” fortæller Ann-Mari Grønbæk.
For Suzan var arbejdsmiljøet, det hårde kundemiljø og arbejdstiden en medvirkende faktor til at stoppe på apoteket.
En handleplan med huller
Ann-Mari erkender, at der fra fagforeningens side ikke er blevet gjort nok mod problemet.
“Nej, vi har ikke gjort nok. Det er ikke godt nok, den måde det er på lige nu. Det gælder både chikane og arbejdsmiljø. Jeg ønsker at få indflydelse på Apotekerforeningen, som forhåbentligt kan hjælpe mig med at få indflydelse på deres medlemmer,” fortæller hun.
Det har ikke været muligt at få en officiel kommentar fra Apotekerforeningen, men de fortæller, at de har støttet op om problematikken på Facebook.
Hjælpen skal ikke kun være på papir
Louise Dinesen mener, at det er vigtigt, at der er en omfattende indsats for at forhindre chikane.
“Man skal gå fra papir til praksis. Det vil sige, at man skal kigge på indsatser på flere niveauer. Man skal både lære medarbejderne at støtte og kompetanceudvikle, men man skal også sørge for god ledelse, og man skal sørge for supervision,” beskriver hun.
I samarbejde med Apotekerforeningen har det autoriserede arbejdsmiljørådgivningsfirma CRECEA skabt et samarbejde for at lave tiltag for at højne farmakonomernes arbejdsmiljø. Det er blandt andet med initiativer som webinarer til apotekerne og vejledning i arbejdsmiljøspørgsmål.
“Vi kan se, at rigtig mange af dem implementerer nogle af de her rutiner, som vi har anbefalet gennem årene,” fortæller Anne Mathiasen, som er vicedirektør i CRECEA.
I forbindelse med deres samarbejde, er det muligt at indberette sager med chikane.
“Det er ikke mange, vi får, men det handler jo lige så meget om, at de heller ikke lige får registreret det, da der kan opstå tvivl om, hvornår disse situationer skal anmeldes som en arbejdsskade eller en arbejdsulykke,“ fortæller hun.
Ifølge Suzan oplevede hun, at der på arbejdspladsen blev talt om de mindre episoder mellem kollegerne, og at ledelsen trådte i kraft, hvis sagerne havde en særlig karakter.
Vigtigt at råbe op
Hos Farmakonomforeningen vil man gerne have farmakonomernes oplevelser med chikane på dagsordenen. Der er i alt 3000 farmakonomer på de private apoteker i Danmark, derfor udgør de en lille gruppe, derfor mener foreningen, at det kan være svært at ændre på problemet alene.
“Vi har råbt meget for døve ører, og så fik lavet den her undersøgelse for at bevise, at der er noget galt – der er noget galt, og det skal vi reagere på,” fortæller Ann-Mari Grønbæk.
Suzan Hansen mener, at det er vigtigt, at der skal være større fokus på at klæde farmakonomerne på allerede i uddannelsesforløbet.
“Jeg tænker helt klart, at man kunne gøre mere for at klæde farmakonomeleverne på til de arbejdssituationer, som de bliver kastet ud i. For det kan være barskt, det kan også være helt vildt godt, men den barske side, tænker jeg godt, at man kunne gøre mere ved,” fortæller Suzan Hansen.
Illustrationer lavet af Camilla Schøler Fast